Dagplejerne - V.Hjermitslev legestuegruppe



 

 Jette Pedersen Rettet V Hjermitslev   Jette Pedersen

Jeg er gift med Carsten, sammen har vi tre børn og fire dejlige børnebørn. Derudover har vi hunden Ziggy, som er en labradorblanding.

Jeg har været dagplejer siden 1985.

Jeg ligger vægt på at komme ud hver dag, og der er god mulighed for udendørs leg i indhegnet have, hvor jeg har sandkasse, sansegynge og legehus m.m.
Nogle gange går turen på legepladsen, andre gange besøger vi en kollega, men vi er rigtigt meget hjemme.

Børnene har et rimeligt stort værelse, en gang og køkkenet at boltre sig i, så der er god plads til fysisk udfoldelse.

Jeg ligger også vægt på, at læse, synge og høre musik.

Mandag ser vi frem til at komme i legestue, og mødes med de andre børn og kollegaer.

Glæder mig til, at give jeres barn en tryg og forudsigelig hverdag.

Håber vi får et godt samarbejde omkring jeres barn.

 

 

Susanne Jensen Rettet Vhjermitslev   Susanne Jensen

Jeg er gift med Niels Ole, som er buschauffør. Vi har fire voksne piger, som alle er flyttet hjemmefra, og tre børnebørn. Derudover har vi en sød kat, som hedder Axel.

Jeg har været dagplejer siden 1997, afbrudt af en skoleperiode fra 2011-12, hvor jeg blev Pædagogisk Assistent.

I mit arbejde vægter jeg bl.a. en tryg og rolig hverdag, sund kost og godt forældresamarbejde.
Jeg sætter stor pris på udelivet, så derfor er vi meget ude at lege. Vi har en stor lukket legeplads, med mange aktiviteter, samt en lukket terrasse de kan køre på.
Vi synger meget, læser bøger, danser, laver puslespil m.m.

En gang om ugen mødes vi, til legestue i Lunden, med de andre børn og kollegaer.

Indimellem besøger vi en kollega, går tur eller tager en lille tur med bussen.

Velkommen hos mig

 

 

Elsebeth Mølholm   Elsebeth M. Nielsen

Jeg hedder Elsebeth og er gift med Peter. Vi har tre voksne sønner, som alle er flyttet hjemmefra. Dog har vi stadig et hjemmeboende barn, en dreng fra 2006 som vi har haft i familiepleje siden han var tre uger gammel.

Til husstanden hører også to katte, de er tamme men altid udenfor.

Vi bor i hus på landet, lige midt imellem Saltum og Vester Hjermitslev, i et dejligt område med pragtfuld natur og mange dyr.

Vores hjem er røgfrit.

Jeg vil beskrive mig selv, som et varmt, roligt og rummende menneske. Jeg har en del erfaring med børn, da vi udover vores egne børn, har haft børn i familiepleje siden år 2000.
Jeg elsker mit job, og stortrives i det.

Jeg har indrettet en afdeling i huset, hvor jeg er med børnene, så det er både praktisk og hyggeligt at være her.

Udenfor har vi 250m2 flisebelagt indhegnet gårdhave. Her elsker børnene at køre på scorer og cykel, derudover har jeg selvfølgelig sandkasse, gynger, rutchebane, legehus m.m.

Jeg lægger stor vægt på, at børnene har en rolig og tryg hverdag. Jeg støtter børnene i deres udvikling på hver deres niveau. Jeg tager udgangspunkt i det enkelte barns behov, og har fokus på det enkelte barns trivsel, udvikling og læring.

Jeg prioriterer udelivet højt.

Vi leger herhjemme eller går ture i området. Naturen herude og de mange dyr er med til, at det aldrig er kedeligt. Vi har bondegårde med grise og køer lige om hjørnet, som vi gerne må besøge.

Indenfor går meget af tiden med de daglige måltider, ellers synger vi, danser, læser bøger og tegner osv...

Hver anden uge er vi i HELDAGSLEGESTUE, her mødes vi med mine kollegaer og deres børn. Det skaber relationer og genkendelighed, hvilket gør det nemt at benytte gæstepleje, når der er brug for det. Der er altid en aktivitet på programmet, når vi er i legestue.

Jeg sætter stor pris på godt forældresamarbejde, og for mig er det vigtigt, at I som forældre, føler jer trygge ved at aflevere jeres barn til mig.

Jeg glæder mig til at modtage jer i mit hjem.

Med venlig hilsen
Elsebeth

Kontakt

Børne- og Kulturforvaltningen
Danmarksgade 3
9690 Fjerritslev
Tlf.: 72 57 77 77
bk@jammerbugt.dk

Dagplejen
Danmarksgade 3
9690 Fjerritslev

Teamleder
Ellen Matthäi
Tlf.: 72 57 74 41
emt@jammerbugt.dk

Bestyrelsesformand
Louise Jørgensen
Mobil: 20 63 10 63
louise@kroghj.dk

Dagplejen i Jammerbugt