Dagplejerne - Saltum

Personlig præsentation af dagplejerne i Saltum

 

 Dorte Daarbak   Dorte B. Daarbak

Jeg bor i Saltum by. Vi har kaniner og marsvin, som alle er udenfor. Min erfaring med børn er en børnehave i 8 år, egne børn Mikkel fra 98' og Katrine fra 01' og dagplejer siden 2008.

Hos mig giver jeg børnene tryghed, ved at vi har faste rutiner, som f.eks sange og daglige gøremål og faste spisetider. Jeg tænker over motoriske udfordringer både inde og udenfor i nærområdet. Jeg er interesseret i hjernegymnastik, da det giver god forudsætning for indlæring på længere sigt.

Omsorg giver jeg ved at lade børnene udvikle sig i eget tempo, følger børnenes rytme og initiativ. Anerkendelse er en accept af at blive set som den man er, det giver selvværd, selvtillid gives ved at få ros for det man gør. Nærvær gives ved at være lyttende og støtte op om børnene.

Jeg lægger vægt på et godt forældresamarbejde, da vi skal ha´ de små poder godt videre. Vi er i heldagslegestue hver 14. dag i Lunden i V.hjermitslev. Kirkemusikalsk legestue deltager jeg i hver 14. dag i 4 mdr hver forår og efterår.

Jeg har min egen Winther kangaroo cykel med plads til 4 børn. Jeg bruger, at cykle feks til stranden, til skoven og besøge kollegaer.
Jeg er tilmeldt grønne spirer.
Jeg arbejder ud fra pædagogiske læreplaner.

 

Anne Marie Villadsen

 

 Jeg har orlov til og med d. 27/09-2019 for at tage den pædagogiskeassistentuddannelse.

 

 Dorthe Jakobsen
Jeg en ung pige som bor på et lille landsted lidt uden for Saltum sammen med min skønne familie. Det er dog ikke længere væk end at madpakken smøres og barnevognen pakkes så vi kan komme på tur i skoven, på stranden, i børnehaven, i hallen osv. I nogle perioder er jeg så heldig at have en cykel til rådighed med plads til 4 børn. Hvilket er til stor fornøjelse for børn og dagplejer. Den giver også større mulighed for at tage på besøg hos mine kollegaer, så vi bliver bekendt med deres hjem i forhold til gæsteplejen.  

Jeg bruger babytegn så barnet får mulighed for på et tidligere stadie inden sproget kommer at kommunikere med mig. Det kan gøre dagen lidt lettere for barnet når det kan fortælle om det er tørstig, sulten eller træt.

Er DGI dagplejer hvilket betyder at jeg i hverdagen er bevist om at sikre, at børnene får alsidige bevægelser. Dette sker via sang og motoriske udfordringer ude som inde. Dette styrker børnenes kropslighed og bevægelser som fremmer læring og udvikling langt ud i fremtiden.

Som udgangspunkt er vi ude hver dag for at udforske naturen i vådt og tørt vejr. Hverdagen giver mulighed for oplevelser og læring med pasning af heste, katte og kanin. Hele sommeren er målet at min dagpleje flytter udenfor i min store have. Vi spiser i læ på en overdækket terrasse og går efterfølgende på opdagelse via sang og leg i havens mange rum.

Aktiviteterne i hverdagen afhænger af børnenes alder, og at respektere deres kunnen og forskelligheder er en selvfølge. Dog bliver de indraget i hverdagens gøremål så som fodring af dyrene, hente brænde, rive blade, skovle sne, så og vande i haven, osv.

Jeg sætter en ære i at børn og forældre skal føle sig trykke , via en åben og ærlig dialog, så vi i fællesskab kan give barnet de bedste muligheder for at udvikle sig.

 

 

 

Kontakt

Børne- og Familieforvaltningen
Danmarksgade 3
9690 Fjerritslev
Tlf.: 72 57 77 77
bk@jammerbugt.dk

Dagplejen
Danmarksgade 3
9690 Fjerritslev

Teamleder
Ellen Matthäi
Tlf.: 72 57 74 41
emt@jammerbugt.dk

Bestyrelsesformand
Stine Lund Vestmark
Mobil: 60 76 33 81 
stinelundj@hotmail.com