Dagplejerne gruppe 1 - Kaas



Lone Thorsen   Lone K. Thorsen

Jeg er gift med Arlan. Vi har 3 voksne piger, 6 børnebørn og to gravhunde.

Røgfrit hjem.

Ansat som dagplejer 2. Marts 1996. Har grundkursus,ICDP,motorik,1. Hjælp m.fl

Jeg lægger vægt på en tryg og rolig hverdag med nærvær, omsorg, udvik-ling og godt samarbejde med forældrene.

Vi nyder udelivet i bla. vores store lukkede have med legehus, sansegynge og stor sandkasse m.m. Vi går på eventyr i haven efter havefrøer, der gemmer sig overalt og vi leger gemmeleg bag buskene. Vi er også på udkig efter insekter, snegle og regnorme og børnene nyder godt af tomater og skoleagurker fra drivhuset.
Det er vigtigt for mig, at børnene kommer ud hver dag for at styrke motorikken og sanserne.

Indenfor synger vi, læser, tegner, bager og motorik. Vi holder fødselsdag, jul og fastelavn m.m.

Desuden har vi mulighed for at have en ladcykel såvidt vi kan tage på lidt længere ture ud i naturen. Til stor fornøjelse.

Legestue holder vi i hallen. Vi imødekommer hinandens børn, sådan at vi ikke er for fremmede, når barnet skal i gæstepleje .

Vi spiser en sund og varieret kost.

Ligeledes har vi musikpædagog og 3 gange forår og 3 gange efterår.

Til stor fornøjelse har vi gymnastik i skolen 1 gang om ugen. Vi finder redskaber og bolde frem mm.

 

  

      Minna B. Simonsen

Jeg  født i marts 1978. Jeg bor sammen med min mand Martin og vores tre børn.

Jeg har været dagplejer siden 2006.

Her hos mig lægger jeg stor vægt på nærvær, fællesskab, grin, bevægelighed og bruge sine sanser og sprog, trivsel og et godt forældresamarbejde.

Her er forudsigelighed og en struktureret hverdag, ofte følger vi en ugeplan så vi når omkring vores læringsmål og samtidig er der plads til fri leg og bruge sin fantasi.

Her er der gode rammer for venskaber og børnene bliver mødt med en anerkendende tilgang og bliver mødt hvor det er i sin udvikling.

Vi synger, fjoller, griner og er fysisk aktive hverdag uanset om vi er ude eller inde. Vi bygger huler, slår kolbøtter, laver motorikbaner og prøver vores grænser af og styrker fællesskabet. Vi øver i at vente på tur og tro på sig selv - at man godt kan i sit eget tempo som styrker ens selvværd.

 Vi her i dagplejen vil tage godt imod dig.

 Kurser: Kommunikation, ICDP, Førstehjælp, Bevægelsesdagpleje, Idrætsdagpleje 

 

Lisbeth Christensen
Jeg er dagplejer i et røgfrit dagplejehjem og jeg bor på et lille nedlagt landbrug i gå afstand til Kaas, hvor jeg har lidt dyr: heste, katte en hund (som ikke er sammen med børnene) høns og vores kanin Bølle.

I min dagpleje omgivelser er der rige muligheder for leg, bevægelse og oplevelser.

Ved at vælge en dagpleje på landet har I mulighed for at være med til at præge jeres barns udvikling i hverdagen. Her er plads til det enkelte barn, dets behov og jeres ønsker.

I hverdagen vægter jeg et åbent og ærligt samarbejde meget højt.

'Grønne Spirer' er Friluftsrådets grønne mærkningsordning af en dagpleje eller institution og jeg er godkendt naturdagplejer med certifikat herfra.

Jeg vil gerne give børnene en grønnere hverdag, en masse oplevelser i naturen og udeliv på alle tider af året. Vi sår om foråret og vi høster og spiser det senere på året, så børnene får en forståelse af "fra jord til bord". Krop, sanser, fantasi, fællesskab, koncentration og opmærksomhed styrkes i naturen.

Inden opstart afholder vi et velkomstmøde, hvor vi snakker om hverdagen i min naturdagpleje.

Jeg har gennemgået en masse kurser og har derved også kompetence til at tage vare på børn med særlige behov.

Det var lidt om mig og min dagpleje. Jeg glæder mig til at møde jer.

 

  Jeanette R. Petersen

Jeg er fra 1987. Jeg bor i hus, sammen med Mads og sammen har vi to piger, Mathilde fra 2012 og Alberthe fra 2014. Man kan godt komme til, at støde ind i dem i dagligdagen. 

Jeg blev ansat som kommunal dagplejer nov. 2016. Før det har jeg arbejdet i en vuggestue i ca. 8 år. Jeg elsker mit arbejde og finder det meget livsbekræftende.

Mit hjem er 100% røgfrit. Vi har en sød dejlig lille hund Elsa, hun er en Lhasa Apso som er en allergi-venlig race. Hun bliver lukket fra og kommer kun ud til børnene engang imellem.

Jeg nyder meget udelivet i min dejlige store have, hvor der er sandkasse, gynger, legehus, mange legeredskaber og en kanin. Der er rig mulighed for at boltre sig.
Vi går også ture i nærområdet, hvor vi kigger og snakker om naturen og hopper i vandpytter 😁
Indendørs er der hjemlig hygge med leg, kreativitet, sang og højtlæsning.
Dagen hos mig er ikke fuldt planlagt, da det vi laver er på børnenes præmisser og aldersvarnede.

Jeg ligger stort vægt på at skabe nærvær og omsorg til det enkelt barn, så det føler sig trygt og støtter børnene i deres personlige udvikling gennem leg og oplevelser.
Jeg vægter et åbent og ærligt forældre samarbejde højt.

Jeg glæder mig til at hilse på jer.

 

Lonnie Kær Rye

Jeg er fra 1975 🙋🏻 og  har passet børn siden 2008. Gift og har 4 voksne børn 

Med til familien følger der to hunde og en kat. De er alle fredelige og imødekommende, men er i dagligdagen ikke  sammen med børnene. 

Mit hjem er åben og ærligt, jeg lægger stor vægt på godt samarbejde og kommunikation. 🏡 

I Min  dagpleje dagligdag, er det vigtigt at komme ud. Vi skal se, mærke, rører, trille, hoppe, bruge og udvikle vores sanser. Vi er rigtig meget ude i alt slags vejr ☔️☀️☃️🌪jeg synes selv jeg har den dejligste legeplads og have, ellers cykler vi på ture og har måske madpakker med. 

Når vi er inde, bruger vi tid på at bage, vi er kreative, vi bygger hule og leger. 

Børnene deltager i alt hvad der er muligt. Feks. sætte på bordet, skærer grøntsager, rydde ud og op. 🥖✂️🖍🎈osv.

 

Dagplejen i Jammerbugt