Dagplejerne - Grønnegade 2



    Bodil Krogh

 

Jeg er født i 1953 gift med Kalle sammen har vi tre børn, tre svigerbørn, er farmor/ mormor til 10 dejlige børn.

Er oprindelig bankuddannet men har været dagplejer siden 1997 og syntes selv jeg har VERDENS bedste job.

Jeg er meget glad for børn, lægger stor vægt på kærlighed, tryghed, omsorg, faste rammer og at børn skal vokse op i et "hjem" uden stress.

Børnene er med i de daglige gøremål. Vi bruger masser af tid på ro og hygge omkring måltiderne. Børnene får sund og varieret kost.

Vi bor på en dejlig plet med masser af plads både indenfor og udenfor. Vi har høns som vi fodrer. Vi går tur i vores lille skov, hvor vi besøger vores "fantasitrold" SOFUS. Vi ser i bøger, synger, hører musik, danser og " tumler" rundt. Engang imellem går vi byens Anlæg og fodrer ænder.

En gang om ugen er vi i heldagslegestue og hygger med andre dagplejere og børn.

Jeg deltager i de kurser vi får tilbudt.

Vort hjem er allergivenlig og røgfri.

Glæder mig til at møde DIG. 

 

  Annette Kirk, Grønnegade 2   Annette Kirk

 

Jeg er født i 1955. Gift med Jørgen der er ansat i Jutlander bank. Vi har 3 voksne børn og 3 børnebørn. Jeg er bankuddannet men har været dagplejer siden 1991.

Jeg bor i et dejligt hus med stor have på en stille villavej. Mit hjem er ikke ryger og allergivenligt. Jeg vægter de trygge og rolige rammer og er mest ved bopælen med mine dagplejebørn, hvis vi da ikke lige går en tur i anlægget eller skoven, hvor vi fodrer ænder eller går på legepladsen som ligger lige i nærheden.

Selvfølgelig er vi ude hver dag, hvor jeg har mange udfoldelsesmuligheder. En gang om ugen mødes vi i heldagslegestue med mine kollegaer og alle de andre børn i gruppen. Jeg har været på mange spændende og lærerige kurser, som jeg kan bruge i mit arbejde med børn, forældre, kollegaer og pædagoger.

Velkommen 

 

  Hanne Svanborg, Grønnegade   Hanne Svanborg 

 

Jeg bor på Rugmarken og har boet der siden 1977.Jeg er gift med Poul Arne og har to voksne børn.

Jeg started som dagplejer i 1984.

Da jeg er gift med en jæger har vi naturligvis hund(gammeldansk hønsehund). Hunden er ikke sammen med børnene uden opsyn.

Jeg prioriterer motorik, madlavning sammen med børnene og udeliv meget højt - da jeg går ind for at "så frø" til et sundt og nysgerrigt liv meget tidligt.

Jeg synes det er vigtigt at børnene/familien føler sig hjemme og vi er som en stor familie. 

 

  Jytte Albrektsen, Grønnegade 2   Jytte Albrektsen

 

Jeg er en årgang 1962 og gift med Michael, der er chauffør sammen har vi 2 udeboende piger.

Jeg har været dagplejer siden 1986 - med et slip på 11 måneder - men kom tilbage igen.

Jeg bor i udkanten af Fjerritslev, hvor vi har gode muligheder for at gå i skoven - grønne områder og ledepladser. Hvis vejret tillader det, er det med madpakker.

Vi ser på dyr og planter og hvad der ellers er i de forskellige årstider. Vi bager, synger, læser, hopper, danser og laver motorik m.v.

I hverdagen værdsætter jeg nærvær, tryghed og møder børnene. hvor deres behov er.  

 

  Gitte Røge, Grønnegade 2, fjer.   Gitte Røge

 

Jeg er årgang 1956 gift med Flemming, der nyder sin pensionist tilværelse. Han tager ofte guitaren frem og spiller sammen med børnene. Vi synger og laver fagter til.

Jeg elsker at arbejde med børn, er rolig, tålmodig og har masser af gåpåmod og godt humør. Jeg har meget nemt ved at vinde børnenes tillid og den gode forældrekontakt.

Jeg lægger stor vægt på, at børnene har en rolig,tryg og genkendelig hverdag, og støtter børnene i deres udvikling på hver deres niveau.

Vores hus er rimeligt stort med rummelig have, med anlagte cyklestier og små gemmesteder, og med skoven lige uden for havelågen.

Jeg er naturdagplejer, hvorfor udelivet prioriteres meget højt. Vi går daglig tur i skoven, og benytter os af bakkerne, væltede træstammer ujævne terræner og får hermed opbygget en god motorik. Her er også tid og stilhed til at lytte til fuglenes kvidren, eller lægge sig i skovbunden og slappe af eller kikke på skyerne.

Vi snakker om hvad vi møder på vores vej, giver os tid til at undersøge/udforske enhver lille sten, insekt eller myretue osv. Ser på og snakker om, hvordan naturen ændrer sig i takt med årstidens skiften Glæder mig til at se jer.

  

Bodil Rasmussen, Grønnegade 2   Bodil Rasmussen

 

Jeg er årgang 1958, gift med Poul Arne og har 2 voksne sønner.

Jeg har været dagplejer siden 1983. Vores hjem er røgfrit, og vi har ingen husdyr. Jeg bor i et hus med dejlig stor have, som børnene kan udfolde sig i. Jeg bor tæt ved anlægget, som jeg besøger sammen med mine dagpleje-børn. Her fodre vi ænder og leger på legepladsen. I skoven benytter vi os af de væltede træstammer, den ujævne skovbund - lytter, og snakker om det vi finder på vores vej.

Jeg prioriterer højt, at vi kommer ud hver dag, sommer og vinter og mær-ker årstidens skiften. Når dit barn bliver passet hos mig, tager jeg ansvar for barnets hverdag, og gør mit bedste for at give barnet tryghed, tid, omsorg og nærvær. Givet barnet en fast rytme, der gør barnets hverdag genkendelig og overskuelig. Yder kreativitet efter hvert barns behov.

Jeg går i heldags legestue en gang om ugen hvor jeg mødes med de andre fra min gruppe. Jeg sætter stor pris på godt forældresamarbejde. Jeg har humor og er et positivt menneske.

Glæder mig til at møde dig.   

 Inge Vixø Nielsen

Kontakt

Børne- og Kulturforvaltningen
Danmarksgade 3
9690 Fjerritslev
Tlf.: 72 57 77 77
bk@jammerbugt.dk

Dagplejen
Danmarksgade 3
9690 Fjerritslev

Teamleder
Ellen Matthäi
Tlf.: 72 57 74 41
emt@jammerbugt.dk

Bestyrelsesformand
Stine Lund Vestmark
Mobil: 60 76 33 81 
stinelundj@hotmail.com