Dagplejerne - Nørhalne



Janni Hebbelstrup Andersen

Jeg er født i 1970 og har været dagplejer siden 1998. Jeg bor i hus med dejlig lukket have sammen med mine to piger Jeanett fra 1992 og Michelle fra 1995.

Jeg ryger ikke og mit hjem er røgfrit.

Jeg ligger stor vægt på en stille og rolig hverdag, hvor tingene foregår i børnehøjde.

Jeg prioriterer udelivet højt og vi er ude i haven og leger eller tager på skovtur eller på legepladsen i børnehaven.

Vi går i legestue i sognegården og i hallen, hvor vi mødes med de andre dagplejer og deres børn, så børnene lærer de andre dagplejere at kende med henblik på gæstepleje.

Børnene er med til at bage og lave varmt mad og vi synger, læser og tumler.

Jeg har deltaget i Grundkursus, Børn med anden etnisk baggrund, førstehjælp, ICDP og motorik-kursus.

Et af mine mål med mit arbejde er at se og anerkende det enkelte barn. Jeg gør meget, for at børnene skal blive selvhjulpne. Jeg lærer dem selv at tage tøj af og på, og de hjælper med daglige gøremål. Jeg sætter ord på, hvad vi gør og det som omgiver os.

Jeg lægger meget vægt på et godt samarbejde med forældrene, da det er vigtigt for børnenes trivsel og glæde i dagligdagen.

Jeg er tilmeldt et projekt der hedder "Grønne Spirer". Det betyder at jeg som grøn dagplejer tilbringer rigtig megen tid ude i naturen.

Flere oplysninger om projektet: Grønne Spirer.

 

Britta Jeppesen

Jeg er født i 1960 og opvokset i Vadum og er gift med Per og vi har to dejlige børn sammen. Vi bor i Nørhalne by og det har vi gjort siden 1983 og har en dejlig lukket have med græs, legeområde og med en rigtig stor terrasse hvor der kan køres på traktor og andet sjovt.

Vi er gerne ude og gerne i alt slags vejr og har det sjovt med sne og dejligt med frokost på plænen under en parasol.

Jeg har været dagplejemor i Nørhalne siden 1999 og nyder det hver dag.

Jeg vægter højt at børnene viser tryghed og har en rolig hverdag med omsorg og nærvær og hvor jeg tage hensyn til hvert enkelt barns behov.

Jeg har god plads til at bruge musik og lege til at motivere de små.
Alle børn er lidt forskellige og det er en fornøjelse at se hvert barn udvikle sig i sprog og motorik og stille og roligt blive klar til børnehaven.

Vi deltager gerne i dagplejernes fælles samlinger som f.eks. legestue hvor børnene kan lære hinanden og de andre dagplejere lidt at kende.
Vi går også gerne en tur og hilser på heste og får på en nærliggende mark.

Jeg har været gennem grundforløbet og flere gange førstehjælp.

Vi er ikke rygere og vi har heller ingen husdyr. 

Henriette Pedersen

Denne dagplejer har ikke en beskrivelse klar endnu.

 

Kontakt

Børne- og Kulturforvaltningen
Danmarksgade 3
9690 Fjerritslev
Tlf.: 72 57 77 77
bk@jammerbugt.dk

Dagplejen
Danmarksgade 3
9690 Fjerritslev

Teamleder
Ellen Matthäi
Tlf.: 72 57 74 41
emt@jammerbugt.dk

Bestyrelsesformand
Louise Jørgensen
Mobil: 20 63 10 63
louise@kroghj.dk

Dagplejen i Jammerbugt